Det er meget individuelt hvor meget tid uddannelsen kræver. Der er masser af læringsaktiviteter som du skal deltage i hver eneste uge gennem uddannelsen som f.eks. onlinemøder, læsning og afleveringsopgaver. Det samlede tidsforbrug afhænger dels af hvor “nemt” du generelt har ved at forstå teorien og lave opgaverne, og dels om dit eget ambitionsniveau.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og du skal påregne, at bruge det samme antal timer, som hvis du skulle møde frem i skole hver dag i løbet af ugen. Det gode ved en onlineuddannelse er, at du selv har mulighed for at tilrettelægge din tid.