Indledende studiesamtale
I løbet af den første uge af dit forløb, afholder din kontaktlærer en indledende studiesamtale med dig, om din kommende uddannelsen. Samtalen har dels til formål, at du møder din kontaktlærer og din kontaktlærer lærer dig at kende, og dels at du kan få svar på alle tænkelige spørgsmål (også personlige), du måtte have til forløbet. Samtidig er der også mulighed for, at du sammen med din kontaktlærer kan få afstemt gensidige forventninger til dit uddannelsesforløb.
Ugentlige læringsaktiviteter
På alle vores onlineuddannelser anvender vi udelukkende online undervisningsmaterialer, i form af onlinebøger og undervisningsvideoer. I løbet af uddannelsen vil du skulle fremlægge et antal opgaver online for din underviser. Undervejs i uddannelsen er der aktiviteter hver uge, du skal deltage i på bestemte tidspunkter. Du vil kende disse tidspunkter på forhånd, så du kan planlægge din tid. Aktiviteterne kan være obligatoriske undervisningsaktiviteter, møder, case-arbejdsdage eller prøver.
Opgaver i løbet af uddannelsen
I løbet af uddannelsen vil der være en række ugentlige skriftlige opgaver og testopgaver som alle skal være besvaret og afleveret senest søndag kl. 12.00 i de respektive uger.
Afleveringspligt
Det er vigtigt at understrege, at der er afleveringspligt på alle opgaver i løbet af uddannelsen og fremmødepligt til dine onlinefremlæggelser. Hvis du ikke afleverer opgaver til tiden eller ikke er aktiv i dit online klasselokale, vil du blive vurderet som værende ikke studieaktiv, hvilket kan medføre udmeldelse fra uddannelsen.
At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, idet du helt selv bestemmer, hvornår du vil læse og lave opgaver – du skal blot overholde de angivende afleveringsfrister der er i forløbsplanen.
Eksamen
Som afslutning på dit forløb skal du til eksamen i ét af dine grundfag samt dit studieretningsfag (grundforløbsprøven). Hvilket grundfag du skal til eksamen i bliver udtrukket tilfældigt ca. 10 dage før eksamen. Hvis du har merit i det grundfag som bliver udtrukket, skal du ikke til grundfagseksamen.
Bemærk at eksamensopgaven til grundfagseksamen skal laves mandag i eksamensugen, som er den sidste undervisningsuge i dit forløb. Eksamensopgaven bliver udleveret mandag kl. 08.00 og din PowerPoint præsentation, du skal bruge til eksamen, skal afleveres senest kl. 15.00.
Så husk, at du skal sætte mandag i din sidste undervisningsuge af til at lave eksamensopgave. Dine to eksamensdage ligger inden for skolens normale åbningstid i løbet af eksamensugen. Eksamensdato og tidspunkt modtager du på mail onsdag ugen før eksamen.
Alle mundtlige eksaminer foregår online.