Ja, i høj grad. Når du er onlinestuderende på EUC Online, stiller vi krav til din studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktiv deltagende i alle ugens læringsaktiviteter som f.eks. onlinemøder, aktiv i dit online klasselokale, følge forløbsplanen herunder læse alt det i onlinebøgerne du bliver bedt om, samt aflevere alle ugens opgaver i løbet af uddannelsen.
Undervejs i uddannelsen er der aktiviteter hver uge, du skal deltage i på bestemte tidspunkter. Du vil kende disse tidspunkter på forhånd, så du kan planlægge din tid. Aktiviteterne kan være obligatoriske undervisningsaktiviteter, møder, case-arbejdsdage eller prøver.
At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, idet du helt selv bestemmer, hvornår du vil læse og laver opgaver – du skal blot overholde de angivet afleveringsfrister der er i forløbsplanen.
For at være studieaktiv skal du:
- Læse alt det i onlinebøgerne du bliver bedt om
-
Svare på alle ugens tests
-
Aflevere alle ugeopgaver
-
Svare tilbage på henvendelse fra din onlineundervisere (både på telefon og mail) – det betyder at du mindst skal tjekke din mail én gang dagligt
-
Holde dig orienteret i “Meddelelser om uddannelsen” på miteuc
-
Møde frem til dine onlinefremlæggelser på det tidspunkt du har fået tildelt
-
Altid – og uden undtagelse – have adgang til internettet gennem hele dit forløb
- Deltage aktivt i alle ugens læringsaktiviteter