EUS online 5 uger – Erhvervsuddannelse
Hvis du har afsluttet din HHX og gerne vil have en elevplads i en virksomhed inden for Kontor, Handel, Detail eller Event, skal du have gennemført et EUS 5 ugers opkvalificeringsforløb.
Bliv klar til en elevplads på kun 5 uger med EUS for HHX’ere
EUS online 5 uger er et online grundforløb for dig, der har en HHX eller tilsvarende. Onlineforløbet er på kun 5 uger, og gør dig klar til en elevplads inden for Kontor, Handel, Detail eller Event, afhængig af hvilken studieretningen du vælger i forbindelse med din tilmelding.
Efter endt grundforløb på de 5 uger, kan du begynde som elev i en virksomhed – også kaldet hovedforløbet. Hvis du ikke selv har haft held med, at finde en elevplads, har du mulighed for at færdiggøre dit hovedforløb i skolepraktik på et praktikcenter på en erhvervsskole i nærheden af din bopæl.
Adgangskrav til EUS online 5 uger
Alle som har afsluttet HHX, EUX eller et EUS 10 ugers forløb bliver optaget på uddannelsen, uanset alder.
Hvis du er over 25 år ved uddannelsens start, skal du have foretaget en RKV, som er en individuel kompetencevurdering, der på baggrund af din erhvervserfaring og tidligere uddannelse, skal afklare en eventuel afkortning af dit uddannelsesforløb.
Umiddelbart efter din tilmelding, vil du bliver kontaktet af vores studievejleder herom.
Økonomi under uddannelsen
EUS 5 ugers forløbet er SU berettiget og du søger SU på www.su.dk. Hvis du allerede er startet på din elevplads, får din arbejdsgiver refusion (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) for perioden du er i uddannelse.
Valg af studieretning
I forbindelse med din tilmelding til uddannelsen, skal du vælge studieretning. Du skal altså tage stilling til, i hvilken branche du gerne vil være elev. Du kan vælge mellem følgende studieretninger:
Hvis du hare spørgsmål til valg af studieretning, er du velkommen til at kontakte studievejleder Pia Holst Hansen på telefon 72 29 01 61.
Fag på EUS online 5 uger
På EUS 5 uger forløbet har du kun ét fag: Studieretningsfaget – også kaldet det uddannelsesspecifikke fag. Studieretningsfaget er enten Kontor, Handel, Detail eller Event, alt afhængig af hvilken studieretning du har valgt i forbindelse med din tilmelding til forløbet.
Forløbet afsluttes med en grundforløbsprøve, som skal bestås.
Sådan foregår EUS online forløbet
EUS online 5 uger indledes med et online introduktionsmøde mandag kl. 20.00 i den første undervisningsuge. Her møder du dine studiekamerater og din onlineunderviser. På introduktionsmødet bliver forløbet gennemgået og du bliver vist rundt i dit nye virtuelle klasselokale.
Efter introduktionsmødet er du ikke i tvivl om, hvad du skal læse, hvilke opgaver du skal løse, hvor du finder undervisningsmaterialerne eller hvor du kan hente råd og vejledning i løbet af uddannelsen.
På alle vores onlineuddannelser anvender vi udelukkende online undervisningsmaterialer, i form af onlinebøger og undervisningsvideoer. I løbet af uddannelsen vil du skulle fremlægge et antal opgaver online for din underviser. Du skal på intet tidspunkt møde ind på skolen i løbet af uddannelsen – alt er online. Forløbet afsluttes med en onlineeksamen i dit studieretningsfag.
EUS online 5 uger er et fuldtidsstudie og du skal påregne at bruge ca. 4 effektive timer i gennemsnit hver dag (mandag – søndag) på uddannelsen. Når du er onlinestuderende på EUC Nordvestsjælland står vores onlineundervisere til rådighed stort set hele tiden – også om aftenen og i weekenden. Det betyder, at uanset om du vælger at studere om dagen, om aftenen eller i weekenden, både har adgang til alt undervisningsmateriale via dit virtuelle klasselokale, men også adgang til en onlineunderviser, som kan hjælpe og vejlede dig, når du har behov for det.
Videre på hovedforløbet
Efter EUS 5 ugers forløbet modtager du et grundforløbsbevis, som du skal bruge når du søger en elevplads i en virksomhed – også kaldet hovedforløbet. Når du er onlineelev på EUC Nordvestsjælland vil du modtage undervisning i jobsøgning.
Vi vil gerne klæde dig godt og grundigt på, så du kan komme i gang med at søge elevplads så hurtigt som muligt.
Tilmelding til EUS online 5 uger
Vi starter nye hold op hver mandag året rundt, så du kan tilmelde dig på det tidspunkt, som passer bedst ind i dine planer. Du tilmelder dig til EUS online 5 ugers forløbet her:
EUS som fjernundervisning
Onlineuddannelse er for dig, der ikke har tid, lyst eller mulighed for, at deltage i undervisning på traditionel vis, hvor du skal møde ind på skolen hver dag fra 8-16